Om Mig
Al begyndelse er svær.
Da jeg startede med at lave negle i 2005, havde jeg købt et startsæt, som jeg ikke helt forstod hvad var. Der var nogle tipper, noget lim og så noget der lignede stof. Jeg forstod ikke helt det der stof, så valgte bare at give tipperne ekstra meget lim.
Det var ikke synderligt pænt.
Jeg er siden da blevet undervist i 7 mærker, i 3 lande, hvilket er blevet til 23 diplomer på min væg.
Derudover deltog jeg i de danske negle konkurrencer i 2019 og 2020, hvilket er resulteret i 3 guld- og 3 bronze medaljer til henholdsvis DM og Nailsopen.
Da jeg har lavet mange fejl gennem tiden, er mit ønske at hjælpe nybegyndere, så de kan gå udenom nogle af alle de fejl jeg har lavet, og passe på sig selv fra starten, og forhåbentlig undgå allergiske reaktioner.
Første udgave af denne bog udkom i 2019, og havde kun kort omtalt hybrid gele, da det stadig var ret nyt. Så bogen var forældet kort efter udgivelsen.
Derudover udgav Doug Schoon sin seneste bog Advanced Chemistry of Nails i efteråret 2025, som den nye udgave af Negle for Begyndere er baseret på.
Efter 7 år kan jeg endelig sige, at jeg er pavestolt af resultatet. Bogen er blevet rost af flere undervisere, som jeg ser op til, og én af dem har endda tilbudt at hjælpe med at tilpasse den, så den kan bruges som undervisningsmateriale.
Det betyder, at flere undervisere ikke selv behøver at starte helt fra bunden, og det føles som en stor anerkendelse af arbejdet bag bogen.
Så selvom processen tog længere tid end forventet, kan jeg i dag mærke, at det hele var det værd. Nu er bogen, som den skal være.
I 2026 blev jeg tilkendt fleksjob, og er derfor ansat i FlexVirk, hvorfra jeg kan få lov til at udvikle min “egen” virksomhed, under deres vinger. Selvstændig, men ansat som de kander det. Derfor går salg gennem deres hjemmeside, og alle fakturaer laves i deres navn.
