File

Hvilken neglefil skal jeg vælge?

Der findes mange typer neglefile, og valget af den rette neglefil afhænger af, hvad du skal bruge den til. Her får du derfor et overblik over de vigtigste typer, hvad grit betyder, og hvordan du vælger rigtigt fra starten.

I denne guide kommer jeg ikke ind på el-fil. “Negle for Begyndere” handler om at starte fra bunden, og el-fil er ikke nødvendigvis noget af det første, man investerer i.

Når du læser om at lave negle, har du højst sandsynligt stødt på begrebet “grit”, men hvad betyder det egentlig?

Grit angiver, hvor mange korn der er på én kvadratcentimeter. En grov neglefil på 80 grit har derfor færre korn end en på 180 grit, præcis som med sandpapir. Jo lavere tal, jo grovere.

Grit føles desuden forskelligt, alt efter om det sidder på en neglefil eller en buffer. Du kan fx ikke file en negl i form med en buffer på 180 grit, men du kan sagtens med en neglefil.

Kvaliteten af grit varierer også en del, selvom det sjældent fremgår af produktet, hvilken type korn der er brugt. Den bedste kvalitet kaldes mylar, den er ekstra slidstærk, kan vaskes og tåler højere temperaturer, hvilket betyder den kan saniteres – altså vaskes med vand og sæbe. 

💅 File med lavere grit end 180 anbefales typisk ikke til begyndere, da de fjerner for meget produkt ad gangen og hurtigere kan skade naturnegle

💅 180 grit bruges til at rette støbte negle i form, både ovenpå og rundt om

💅 240 grit bruges til at file naturnegle i form og til at mattere neglen inden der skal produkt på

💅 Højere end 240 grit bruges typisk i buffere til at udjævne riller fra 180 grit file, samt polere neglene

Glasfile og metalfile kan være fine til at file længde på naturlige negle. Filer du derimod i produkter, er de for fine — det vil tage meget lang tid, og du risikerer at friktionsvarmen får produktet til at smelte sig ind i filen, så den ikke længere virker.

Desværre fås der ikke information om, hvor grove filene er, som det er tilfældet med andre neglefile. Til gengæld holder de i evigheder, hvis de udelukkende bruges til naturnegle.

Ved neglekonkurrencer vælger nogle en metalfil til at file lower arch ind mod fingeren, fordi den er tynd og derfor mere præcis i de få filestrøg, det kræver at gøre kanten knivskarp.

Træfile kan være fine til at file naturnegle i form. De har ingen fleksibilitet, hvilket gør dem mindre præcise end file med skumkerne, men de fungerer sagtens som begynder.

De fleste professionelle neglefile har en skumkerne, der gør dem fleksible og lette at arbejde med. Presser du for hårdt når du filer, vil filen bøje i stedet for at presse korn helt ned i neglen. Resultatet bliver derfor mere skånsomt og præcist.

File med papkerne er typisk billigere og bruges ofte som engangsfile. De er mindre fleksible end file med skumkerne og slides hurtigere. Som begynder kan de sagtens bruges, men de giver ikke samme finish som en neglefil med skumkerne.

Hygiejnefile er klart min egen favorit, og jeg har brugt dem fra Magnetic Nail Design i mange år. De har typisk en kerne af plastik eller metal, og grit-bladet sidder på et tyndt stykke skumtape, som man nemt kan fjerne mellem hver behandling. Derfor er de både hygiejniske og økonomiske i længden.

I Danmark findes der ikke regler for, om vi genbruger file på forskellige personer, i fx Sverige må du det derimod ikke. Hygiejnefile er derfor et oplagt valg, hvis du ønsker at arbejde hygiejnisk korrekt.

En buffer findes i to varianter. Den kan enten have form som en neglefil med tyk skumkerne, eller den kan være firkantet med fire sider i en størrelse, der passer komfortabelt mellem tommelfinger og langefinger. Begge varianter bruges typisk til at udjævne de riller, en neglefil laver i negleoverfladen, inden neglen skal poleres.

En polerer bruges til at få neglene til at skinne helt uden produkter. Da jeg startede med at lave negle i 2005, var det normalt at polere neglene til høj glans. Senere begyndte jeg at bruge lufttørrende neglelak til akrylnegle. Da gelpolish kom frem, gik jeg over til klar UV-topcoat i stedet.

Formen på neglefilen er i høj grad en smagssag, og der findes mange varianter at vælge imellem.

Min egen favorit er en boomerangfil, hvor den ene side er flad og god til at file neglen i form, mens den anden side er buet og praktisk til at komme rundt ved neglebåndet. Laver jeg en behandling, hvor der kun skal files i naturnegle, foretrækker jeg en lige neglefil. Derudover findes der halvmåneforme, firkantede file og meget andet.

Priser på neglefile svinger typisk mellem 3 og 30 kr. alt efter type og kvalitet. Det er derfor fristende at vælge den billigste, men det kan hurtigt blive en dyr løsning.

En billig neglefil kan sagtens fungere i starten. Når du begynder at lave flere sæt, kan tidsforskellen imidlertid hurtigt overstige prisforskellen. En neglefil af dårligere kvalitet kan nemt koste dig fem til ti minutter ekstra pr. sæt, og med en omsætning på 400 kr. i timen svarer fem minutters ekstra arbejde til over 30 kr. Dermed er de 3 kr. sparet ikke længere en god investering.